Sådan flytter du dit WordPress site nemt og hurtigt

Har du en hjemmeside i WordPress, kan du undertiden få brug for at flytte sitet. Det kan fx være til en anden udbyder, eller måske ønsker du at flytte din hjemmeside til en undermappe (domæne.dk/undermappe). Nedenfor viser vi, hvordan du flytter dit WordPress site på den hurtigste og nemmeste måde.

Der er grundlæggende to måder, du kan flytte dit site på. Den gammeldags, tidskrævende og lidt besværlige måde og den nye, nemme og hurtige måde. Du vil selvfølgelig gerne i gang med at flytte din hjemmeside på den nye og nemme måde, men lad os lige kort opfriske, hvordan du flyttede dit WordPress site ‘i gamle dage’:

Den gammeldags, tidskrævende og lidt besværlige måde

Her skulle du først kopiere alle filer via FTP fra det gamle til det nye sted. Databasen skulle også flyttes, og det gjorde du med PHPMyAdmin. Herefter var opgaven at uploade filer og database til det nye sted samt at opdatere siteurl og home i databasen. Tungt og tidskrævende!

Den nye, nemme og hurtige måde

Når du flytter dit WordPress site med den nye, nemme og hurtige metode, bruger du ganske enkelt en plugin til formålet. Det kan få fx være Dublicator eller WP Clone. Skal vi vælge et favorit flytte-plugin, må det dog blive All-in-One WP Migration – den er både simpel at bruge, og samtidig udfører den opgaven hurtigt og problemfrit.

Fælles for de tre plugins er, at de gør hele flytteprocessen en helt del enklere end i ‘gamle dage’. Faktisk kan du nu foretage din flytning i tre enkle skridt:

Installér flytte-plugin

Installér og aktivér det flytte-plugin, du vil bruge til at flytte dit wordpress-site med.

Hvis du bruger All-in-one-migration, som vi anbefaler, ser det sådan ud:

Plugin all-in-One WP migration

Efter aktivering vil plugin’ets logo blive vist i din menu.

Installér WordPress

Installér WordPress det nye sted, du vil flytte dit site hen (hvis du er Skywalkr-kunde er WordPress præinstalleret).

Pak og download dit site

Download hele dit site via den valgte flytte-plugin, som genererer en .wpress fil til dig.

Tryk på export knappen i dit All-in-One WP Migration plugin

Flyt ind på dit nye site

Upload din .wpress fil til dit nye sted – sitet er nu flyttet og ready to rock!

Import WordPress-site med plugin